Høfeber/allergi

På denne tid af året kan det virke som om, at foråret er meget langt væk. Men hvis du tidligere har oplevet, at næsen løber, du nyser, øjnene hæver og bliver røde, når den første pollen vise sig, så er det faktisk lige om lidt, du skal i gang, hvis du vil forebygge forårets angreb.

Op mod én million mennesker har eller har haft høfeber. Klimaforandringer gør desuden, at sæsonen for høfeber udvides, og dermed bliver generne for dig og alle andre berørte større.

Men der er faktisk mulighed for, at du kan mindske generne – også uden bivirkninger. Det kræver bare, at du starter i god tid. Forebyggelse er ikke et quick-fix, der bare lige kan klares, så snart solen begynder at skinne lidt mere. Forebyggelse handler om at afbalancere kroppen, så den ikke reagerer uhensigtsmæssigt. Og det tager lidt tid.

Homøopati mod høfeber

Allergi og høfeber er tegn på, at immunforsvaret er ude af balance. Pollen og støv er ikke som sådan farlige stoffer. Så faktisk bør kroppens immunforsvar ikke gå i alarmberedskab, så snart birke- og græspollen melder deres ankomst. Men alligevel oplever mange, at kroppen sætter ekstra gang i produktionen af histamin, og derfor opstår symptomerne som nysen og løbende næse og øjne. Så hvad kan du gøre for at få din krop til at forstå, at den ikke behøver at overreagere?

Inden for homøopatien findes flere muligheder for hjælp ved høfeber. De bedste resultater fås uden tvivl ved at forberede og forebygge, så derfor må du allerede nu til at tage fat.

Alternativerne i den traditionelle medicins verden er f.eks. antihistaminer og binyrebarkhormon. Antihistaminer virker ofte sløvende, og binyrebarkhormon har mange bivirkninger. Begge typer medicin har som mål at fjerne symptomerne frem for at afbalancere kroppens egne funktioner og dermed arbejde med årsagen til problemerne.

Homøopati er derfor et rigtigt spændende alternativ og redskab til at slippe for høfeber generne uden samtidig at belaste kroppen unødigt.

Små mængder allergener

Det homøopatiske middel Høron fra firmaet Allergica virker på to måder: Det styrker og opbygger slimhinderne, og det virker samtidig på nyrerne og binyrerne – med en virkning som kroppens egen binyrebarkhormon. Start cirka to måneder før forventet høfeberangreb med at tage ti dråber tre gange dagligt i lidt vand og fortsæt hele sæsonen. Hvis der opstår behov, kan du også tage en akut dosis på 30-50 dråber i et glas, som drikkes i små slurke over én til to timer.

Og få styr på tarmen …

Mælkesyrebakterier er en stor del af grundlaget for et balanceret immunforsvar. Især i tyktarmen skal der være mange milliarder af forskellige stammer af gavnlige bakterier til, for at immunforsvaret virker tilstrækkeligt og afbalanceret.

De fleste mennesker får ikke automatisk tilført gavnlige bakterier, fordi vi lever næsten sterilt. Så du kan med stor fordel tage et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier for at give immunforsvaret de bedste betingelser for at fungere optimalt, hvilket vil sige hverken for lidt eller for meget, men lige tilpas så de reelt farlige stoffer – d.v.s. sygdomsfremkaldende bakterier og virus – bliver bekæmpet. Mens de ufarlige pollen, dyrehår og støv får lov at gå ubemærket forbi.

For alle disse midler – både de homøopatiske og vitaminer, mineraler og sunde bakterier – gælder, at kroppen skal have tid til at optage det og fylde lagrene og finde tilbage i den balance, som den er bygget til. Det er derfor snart tid til at gå i gang, hvis du vil nyde foråret og naturen helt tæt på uden løbende næse og nys – og uden bivirkningsfyldt medicin. 

Sidst, men ikke mindst kan du styrke din krop med zoneterapi og akupunktur

Der er efterhånden lavet mange undersøgelser, som viser at akupunktur  har en effekt på behandlingen af allergi. Symptomerne lindres og i de fleste tilfælde bliver man i stand til at udsætte sig for allergener uden at reagere på dem.
Behandling med akupunktur bør starte omkring 1 måned før pollensæsonens start for mest optimale resultat – det vil sige en måned før den pollen, du reagerer overfor, bør du gå i gang med forebyggende behandlinger. Venter du til symptomerne kommer, er det også muligt at behandle med gode resultater, men det mest effektive og dermed det mest optimale er at forebygge.

I starten af et behandlingsforløb kommer man typisk 1 gang om ugen i 2-4 uger, hvorefter man tager stilling til den videre behandling. Den videre behandling er afhængig af, hvordan udviklingen har været. 

Foråret er lige om hjørnet :) Lider du af høfeber/allergi er det snart tid til behandling i klinikken, hvis du ønsker at forebygge.